Port d’Andratx / Puerto de Andratx

Port d’ Andratx er fra tidernes morgen et gammelt fiskerleje. Det smukke område har tiltrukket et stort publikum, hvilket har bevirket, at der nu er en meget stor lystbådehavn med livlig trafik. Byen er blandt andet kendt fra TV-programmet ‘Liebhaverne’ på TV2, hvor Jan Fog viser ejendomme frem til kendte danskere.

Der er i byen mulighed for at leje både i alle størrelser med og uden besætning.

Ligeledes er der adskillige hyggelige udendørs restauranter og caféer langs havnen. Her kan man smage på den mallorcinske gastronomi og vin, medens man nyder udsigten. Mallorca er præget af katalansk kulturs indflydelse, og dette har bevirket, at skaldyr, blæksprutter og fisk udgør en essentiel del af øens madkunst.

Byen rummer også et diskotek.